Hvorfor er det ….

HVORFOR ER DET DOG SÅ VIGTIGT at Tina bor hjemme ?????

JA, HELE baggrunden for Tina `s –  og vores historie som sådan –  må I vente – med spænding 🙂 –  på.                                      Min bog udkommer i slutningen af 2018/begyndelsen af 2019!

Arbejdstitlen på denne ( samt mit ene foredrag – læs evt mere http://sogneaften.dk/betty-koudal.htm) er:

                                                                                                      “Kan en familie komme ud på den anden side, og hvad ER den anden side????

Vi er i familien utallige gange blevet spurgt om,

HVORFOR det dog er så vigtigt at Tina – vores allesammens øjesten – bor hjemme, og altid har gjort det og vedblivende gør det, selvom hun nu er fyldt 46 år!????

Det er simpelthen vores livsindstilling, der gør, at “ sådan er det”!

Tina blev skadet af kighostevaccinen, da hun var ganske lille. Og fra det tidspunkt blev vores hverdag en helt anden, end vi oprindeligt havde tænkt os! Tina forstår det meste af, hvad der sker omkring hende. Men da hun intet verbalt sprog har, og man skal læse alt ud af hendes øjne og mimik, så er hun yderst let at “ overse”!

Og dette ønsker vi andre ikke skal overgå hende. Hvilket vi let kan være bekymrede over ville ske, uanset hvor gode intentioner de mennesker, der ellers skulle tage vare om hende havde! – Jeg har som mor – måske desværre – selv arbejdet på institutioner, og jeg HAR virkelig set, hvor lidt tid der er til den enkelte beboer! Men nok om det, sådan som vi lever herhjemme, har vi planer om at fortsætte med!

Den utrolige tillid, Tina har til os andre

 – og samtidig til Sanne, vores GULD i familien –  den er umulig at opbygge igen, hvis hverdagen ikke kører som nu med større eller mindre udsving!

Så kan man sige, at Tina – tilsyneladende – ikke har et stort aktivitetsniveau. – Men hvem kan udtale sig om det, andet end os, der kender hende?  – Når der er mulighed for det, er Tina med alle mulige steder, hvilket hun elsker helt vildt! På familiebesøg, ud at spise på restaurant eller cafe, til arrangementer såsom Holiday on Ice her i februar samt ikke mindst til bryllup hos hendes ekstra bror, osv osv……..

Vi har bare lige haft et par  “set backs”, men rolig: Vi kommer stærkt igen, på den ene eller anden måde allesammen!!!!!

Og at det ikke er tomme ord,

synes jeg, vi roligt kan konstatere. – For 1 1/2 år siden blev Bent ramt af en blodprop i hjernen og var indlagt 7 måneder til genoptræning!!!! Mange bekymrede sig over, om Bent nu skulle bo hjemme??? – Og hvad så med Tina? – Det kunne vi/jeg da ikke klare? Ja for Tina, Lars og mig var der ingen tvivl: Vi hørte sammen vi tre herhjemme.

NU er det sådan, at

  1. Lars bor i Miami, men støtter os/mig utrolig meget! – Vi snakker sammen hver dag og har gjort det, siden Bent blev syg! – Lars har desuden været hjemme ad flere omgange for at “være der for os”!
  2. Bent er ramt/præget af blodproppen, men det “ kunne have været meget værre”!!!

For at det ikke “ skal være løgn”, kom jeg – som rigtig mange i forvejen ved – voldsomt til skade med en skulder i september 2017. Jeg er efterfølgende blevet opereret ved en ret kompliceret operation, som gør, at jeg skal passe MEGET på min skulder de første mange uger. – Blev opereret 7.11.17, og i første omgang skulle min arm være i slynge i 6-8 uger. Efter kontrol ved kirurgen 19.12. fik jeg at vide, at efter yderligere 8 uger med “ varsomhed” samt en del ugers genoptræning, kunne vi forvente, at det ville blive nogle meget svære måneder.  Men “ om 1 år ville jeg ikke længere tænke over det!”

NÅ, men ved venners, naboers og families hjælp er vi nu kommet SÅ langt, at vi kan se tilbage på denne oplevelse med ordene :” Tjah, det var endnu en oplevelse, vi gerne ville have undværet. Men det ER trods alt kun en skulder!”

Og hvad vil jeg så med alt det her?

Jo, hverken Tina – eller Bent – eller jeg selv – var en  “skjorte, vi havde købt, vi lige kunne få byttet og få en ny og bedre!” – Dette var Bents udtalelse ved et interview til Berlingske Tidende for efterhånden mange år siden! – Og den er – for os her i familien – stadig lige sand!

Så JO, vi har et liv, der  – især udefra – kan synes MEGET hårdt. Men vi har altså også utrolig mange glæder sammen vi tre ( 4, når vi er samlet hele vort firkløver) sammen med venner, naboer og familie! Vi er stærke, er vi! – Og vil VIL have alle de positive oplevelser og goder, der også ligger til os. – Og det får vi også! – Ikke mindst på grund af vort positive livssyn, er jeg sikker på!

Vi har et hjem,

hvor alle altid er velkomne, og vi nyder simpelthen at have gæster til enten en kop kaffe eller en bid mad – og gerne et spil FiveCrowns også!

Samtidig nyder vi alle tre – som tidligere nævnt – at komme ud og opleve tilværelsen.- Dette er vi blevet lidt bremset i. -Men da nu Sanne er kommet ind i vort liv, har vi igen mulighed for at komme ud sammen. Vel at mærke når vi får lidt flere timer bevilget til dette også.- De ugentlige 34 timer rækker ikke langt i de 168 timer, der er i en uge og de opgaver, der ligger der!

Og meget senere, så er min skulder meget bedre, og så står vi endda ENDNU stærkere igen!