Hvem er i grunden mest handicappet – den handicappede eller….?
– Den der er fysisk eller psykisk handicappet, eller
– Han eller – hun -, der ikke SER det menneske, der er “inde bag” handicappet?
– Hvem går i grunden glip af mest = hvem er mest handicappet?
Dette er et spørgsmål, der i grunden er mange, der ofte har spekuleret over! – Mange mennesker ved på forhånd, at ” sådan og sådan er det og det menneske” fordi , han – eller hun – er handicappet på den ene eller anden måde! Men hvorfra VED de det?
Og i særdeleshed: Hvorfra ved, ” dem/os ude fra” hvordan det i grunden er at være handicappet? – Desværre er der mange, der ikke “holder op” med at være handicappet. – Hvis der er sket en ulykke af den ene eller anden art, der har medført at en person er blevet handicappet, så holder det sjældent “op” igen – det går “ikke over”!!
Dette kan skyldes så mange ting. – Er det eksempelvis en trafikulykke, der er skyld i handicappet, er det ligesom lidt mere ” tilladeligt”, når først det første chock har lagt sig hos omgivelserne.
Er det derimod en anden måde, en person er blevet handicappet på, så er der stor forskel på, hvordan andre mennesker reagerer.
Et menneske kan blive handicappet af mange forskellige ting!
En bilulykke.
En drukneulykke.
Et chock.
En depression.
En eller anden sygdom.
En blodprop
og meget, meget mere…….
Det er SÅ LET at dømme et menneske, der af den ene eller anden grund er handicappet af en eller anden årsag. – Men hvad skyldes denne ” fordømmelse”? -Skyldes den en form for nedladenhed eller følelses kulde?
-Skyldes det en form for “ubehag”
-Skyldes det medlidenhed? – eller
-Skyldes det i stedet for en form for angst? Angsten for, at det kunne blive vedkommendes egen ” tur” en dag til at være handicappet af den ene eller anden årsag?
Ja, hvad skyldes det? – Det kan være SÅ svært for en familie at få et handicappet familiemedlem, og hvad denne familie – eller personen selv, der er handicappet for den sags skyld – ikke har brug for er fordømmelse, nedladenhed eller medlidenhed!
Mange mennesker får ovenpå handicappet diverse følgesygdomme; angst, depression osv osv
De mennesker, der er handicappet af den ene eller anden grund – og deres familie – har brug for omgivelsernes accept, muligheden for at være en del af fællesskabet, så godt det nu kan lade sig gøre. Ja i det hele taget at leve et liv på lige fod med andre mennesker og at blive accepteret som den person, han eller hun nu en gang er, ikke på grund af, at de er handicappede, eller på trods af, men FORDI, de er det menneske de er ” inde bag ved” det handicap, de nu en gang skal leve med fremover.
I forvejen er livet ændret radikalt. Så helt sikkert er det menneske, der er blevet handicappet, givetvis IKKE længere den samme, som vedkommende var før, han eller hun blev handicappet. – Og familien er heller ikke. – Men alligevel vil alle jo gerne se sine venner og familie og være med i livet, så godt det nu en gang kan lade sig gøre. – Livet er ikke SLUT for vedkommende og familien, så omgivelserne skal lære at lade være med at opføre sig, som om dette var tilfældet!
LÆR i stedet for at SE det menneske, ” inde bag ved” handicappet. – Der er ALTID en sjæl inde bagved, der gerne vil ses!!!
