Uvidenhed kan også skabe angst
Ofte er det på grund af uvidenhed, at mennesker bliver angst og giver op overfor en eller anden opgave, de står overfor. Hvis de ikke helt er klar over en opgaves omfang eller rækkevidde, så er er der mange, der “står af” overfor opgaven på forhånd, og dette skyldes ofte, at de ikke har sat sig ind i, hvad de egentlig står overfor, og så bliver de usikker og angst, og så er det langt lettere at trække sig tilbage, end at sætte sig ind i, hvad det egentlig drejer sig om! – Men problemet er jo, at næste gang, de kommer ud for en eller anden opgave, de ikke helt kan overskue, så kommer angst måske ind over igen, og så trækker de sig endnu en gang, ofte med en følelse af nederlag!
Hvordan forklarer man, hvad angst er?
Angst er svært at forklare, da det er ret individuelt, hvordan det enkelte menneske oplever angst! – Hvad der skaber angst for det enkelte menneske, kan være komplet uforståeligt for et andet menneske! – Både handler det om, hvilken konstitution (sjælsstyrke), man er født med, men det handler også om, hvordan man er opdraget. – Er man opdraget i en familie, der tager tingene stille og roligt, som de kommer, og ikke med noget skræmmende fra hverken forældres eller eventuelle andre søskendes side, så er der, i hvert fald ikke fra familien side, “podet” angst i barnet under opvæksten.
Alle kan føle angst!
Dermed ikke sagt, at man i en velfungerende familie ikke kan føle angst, da det jo helt klart afhænger af det enkelte menneskes konstitution. – I en søskendeflok kan der sagtens være en eller flere personer, der er lettere at slå ud af kurs end nogle af de andre. – I andre sammenhænge kan der jo også komme en følelse af angst for at miste! – Det kan skyldes så mange forskellige ting, eksempelvis pludselig opstået sygdom, det behøver ikke en gang at være i den nære familie. – Trafikulykker, man hører om; så kan der, hvilket jo ikke er så mærkeligt, opstå en angst for at miste det gode, man nu en gang har!
Angst kan stamme fra langt tilbage!
Men angst kan altså, desværre, også stamme fra den tidligste barndom!! – Hvis man har haft en voldelig far – eller mor – og endnu værre, at man er blevet misbrugt meget tidligt! – Så er angst jo endnu mere ødelæggende, da barnet jo fra ganske tidligt i livet lærer angst at kende fra dem, barnet ellers skulle kunne stole på! – Så hvad skal de så gøre, hvem kan de regne med, vil hjælpe dem?
Men der er hjælp at hente!
Men det gode er, at man kan altid få hjælp til at bearbejde angst! – Man skal “blot” komme så langt som til at erkende, at man har et problem, og dernæst finde den rette behandler. Dette KAN være svært, da det er ret individuelt, hvem man har tillid til; hvem der formår at få “lukket op” ind til den angst, man har gået og kæmpet med i så mange år! Men der ER hjælp at hente, så få dog hjælp i stedet for at leve i det helvede, det er for den enkelte at leve i angst til stadighed!
