Stress – et nyt modeord?

Stress – er det et modeord?

Ja, det er der mange, der mener. – ” Det er da bare mennesker, der har travlt, det har vi da alle” – og “Alle går i dag og siger, de har stress, sikke da noget vrøvl – de kan da bare tage sig sammen!”

Disse bemærkninger er meget almindelige ude blandt mennesker. – Og der er måske lidt om det; nogle mennesker tror, de har stress, bare hvis de har travlt i en periode. – Men for dem er det måske “bare” dårlig planlægning! – Nej, der hvor det virkelig kan ende op med at være et problem, der er mennesker med stress ofte slet ikke klar over, at de er meget stærkt belastede. – Her er det ofte kun deres omgivelser, venner og familie, der kan se, at der er noget HELT galt med det enkelte menneske.

Nogle få eksempler fra et af mine skemaer til afkrydsning:

Hvis et menneske kommer til mig i min klinik og siger, at han eller hun har det så mærkeligt, men kan ikke stedfæste hvor og hvad, det egentlig handler om, og jeg  får mistanke om, at det kan være stress, det drejer sig om, får personen udleveret et skema, som vi gennemgår stille og roligt, og der bliver “krydset af” ud for de punkter, hvor han eller hun kan genkende disse!

[box type=”info”]

  1. Udtalt træthed
  2. Oftere “småsyg”, med mange infektioner
  3. Nedsat eller manglende sexlyst
  4. Irritabel
  5. Hovedpine
  6. Forhøjet puls
  7. Svært ved at sove.

[/box] osv osv

 

Skemaet har mange flere spørgsmål, der krydses af; og kan den enkelte svare “ja” til 3-5 af disse spørgsmål, så er han eller hun stærkt udsat for at få et alvorligt problem, for ikke at sige, at problemet rent faktisk ER opstået!

 

Hvor mange kender du, der har stress under en eller anden form?

Man tror altid, det er naboen, der får stress, og i hvert fald aldrig en selv, eller en i sin egen familie! Når stress først HAR ramt et menneske, er det ofte en meget lang vej tilbage til et såkaldt “normalt” liv – Hvis man overhovedet nogensinde kommer tilbage til det såkaldt “normale” liv!

 

Hvorfor får nogle mennesker stress og andre ikke?

Og hvad er det, der giver nogle mennesker stress, og andre får ingen problemer? – Ja, det er et kæmpe spørgsmål, og det har intet at gøre med, at nogle mennesker er mere “svage” end andre. – I dag er der bare SÅ mange krav til alle mennesker på arbejdsmarkedet, både unge under uddannelse og mennesker på job. – Folk er så bange for at miste deres job – hvis de da overhovedet har et, hvilket så giver stress på en helt anden måde – at de bare arbejder og arbejder mere og mere for at leve op til de krav – nogle steder endda meget urimelige krav – af angst for at blive fyret! – Ofte er der sket så mange besparelser, at der er alt for få folk til at passe arbejdet, så dem, der er tilbage, knokler mere og mere og så er det der, der er mange, der bukker under med stress, da de slet ikke kan klare det pres, der ligger på dem. Både det psykiske og det fysiske pres kan være for meget for disse mennesker, og der bliver – desværre – flere og flere mennesker, der ikke kan klare hverdagen.

 

Mange små selvstændige lever også under et dagligt pres med både at skulle skaffe kunder OG skaffe penge, som jo er svære at skaffe uden kunder. – SÅ det evindelige pres med at skulle skaffe kunder og ingen penge have til at reklamere, det kan også give mange selvstændige stress. – Så efterhånden er det skruen uden ende – ingen penge – ingen kunder – ingen bruger penge af angst for, hvad fremtiden vil bringe, og hvis alting går helt i stå, så sker der jo slet ingenting! – SÅ evindelige bekymringer, pres fra alle sider, og ikke mindst sig selv, kan få den enkelte til at knække sammen og gå ned med stress tynget af det evindelige pres fra alle sider!

 

Og hvad kan man så gøre?

Ja, en af de ting, man kan gøre, efter at det er gået op for en, at man har fået stress, eller er på vej til det, er – selvfølgelig – at kontakte sin egen læge og få en god snak med ham eller hende. – Man kan også tage kontakt til alternative behandlere, eventuelt i samråd med egen læge. En af de alternative behandlere kunne f.eks. være Stresskonsulent Betty Koudal